For mange tusind år siden, længe før Halloween blev fyldt med kostumer og slik, fejrede de gamle keltere i Irland og Skotland en fest kaldet Samhain (udtales “sa-win”). Det var en magisk tid, hvor grænsen mellem de levendes og de dødes verden var tynd som en spindelvævstråd. På Samhain-natten, d. 31. oktober, troede man, at ånder fra den anden verden kunne gå frit rundt blandt de levende.
Forestil dig et keltisk landskab i tusmørket, hvor bål flammer op i det fjerne, og folk klæder sig i dragter og masker lavet af dyreskind og grene. Det var ikke kun for sjov, men for at narre de onde ånder, der måske ville prøve at komme tæt på. Hvis en ånd troede, at man også var en ånd, ville den lade én være i fred.
Men natten til Samhain var også kendt for at være vogtet af en særlig drage, et væsen ældgammelt og fyldt med visdom. Denne drage blev anset for at være en beskytter af grænsen mellem de to verdener. Den havde skæl, der glimtede i måneskinnet som sølv og guld, og dens øjne strålede som stjerner, der kunne se gennem mørke og skjulte hemmeligheder.
Det siges, at denne drage kunne mærke energien fra ånderne, og dens dybe, resonerende ånde kunne skabe tåger, der fyldte landskabet og skjulte åndernes færden. Når den kom til syne på Samhain, satte den sig ofte på høje klipper eller bjergtoppe, hvorfra den kunne kigge ud over hele landskabet. Menneskene følte sig trygge, velvidende at dragen vogtede over dem og ville beskytte dem mod de mere skumle ånder, der måtte forsøge at skabe uro.
For at sikre sig, at de døde ånder ikke blev vrede eller misundelige på de levende, stillede folk mad og små gaver frem foran deres døre. Der var saftige æbler, nybagt brød og fine små skatte, som ånderne kunne tage med sig som en gestus af respekt. Dette blev en af de første "trick or treat" traditioner! Hvis en ånd ikke fandt en gave, kunne den blive vred og lave lidt ballade – men så kunne de stole på, at dragen ville sørge for, at den ikke gik for vidt.
Denne historie om en drage som vogter af natten og beskytter af de levende blev fortalt og genfortalt, og kelterne ærede dragen ved Samhain år efter år. De troede på, at så længe de respekterede denne drage og de dødes verden, ville de være beskyttede.
Da irske immigranter mange år senere rejste til Amerika, bragte de Samhain-traditionen med sig, og den udviklede sig gradvist til den Halloween, vi kender i dag – med græskar, uhyggelige kostumer og slik. Men i aftenens mørke og i det glødende lys fra græskarlygterne kan man måske stadig forestille sig en gammel drage, der vogter over os fra skyggerne, som den har gjort i tusindvis af år.
Så næste gang du klæder dig ud og går ud på trick-or-treat, kan du huske, at denne gamle drage engang beskyttede folk mod de farlige ånder, og dens kraftige vinger lagde sig beskyttende om Samhain-natten. 🐉🍂✨
Så næste gang du klæder dig ud, kan du tænke på de gamle keltere, der troede, at deres forklædninger beskyttede dem mod ånder fra den anden side – og måske har de lidt ret, for hvem ved, hvad der lurer i mørket… 🕸️👻