Tilmelding

Gennem arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder skal eleverne videreudvikle såvel almene som studie- og karriereforberedende kompetencer. De skal herunder opnå erfaring med, hvordan man systematisk indsamler, behandler og formidler naturvidenskabelig information, og de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt til anvendelse af naturvidenskab.

Undervisningen giver eleverne viden og kundskaber i biologi, geografi og kemi gennem arbejde med kernestoffet samt gennem uddybning og perspektivering af dette. I arbejdet med virkelighedsnære, fællesfaglige emner skal eleverne blive i stand til at se helheder og sammenhænge mellem fagene og få forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund.

Undervisningen har fokus på lokale, regionale og globale problemstillinger og sammenhænge.

Eleverne får herved baggrund for en nuanceret og kompleks omverdensforståelse, således at de kan forstå betydningen af bæredygtig udvikling som princip og kan deltage i den demokratiske debat med de opnåede naturvidenskabelige kompetencer.

Eleverne skal tillige opnå viden om faggruppens professionsrettede perspektiver.

 

Biologi:

Kernestoffet er udvalgte områder inden for hvert af følgende:

biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning

cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer

genetik og DNA’s rolle

bioteknologiske metoder og deres anvendelse

organsystemers opbygning og funktion

økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

 

 

Geografi:

Kernestoffet er udvalgte områder inden for hvert af følgende:

vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer

Jordens og landskabernes processer

natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme

naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

 

 

Kemi

Kernestoffet er udvalgte områder inden for hvert af følgende:

grundstoffernes periodesystem

stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration

kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed

organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.


Gæster har ikke adgang til dette kursus. Log ind.